Skip to content

Vi leverer kundespecifikke slibepapir jumboruller og slibepapir jumboruller med neutral bagsidetryk worldwide til viderebearbejdning - kontakt os og få et godt tilbud..

Dragon er vores varemærke - derudover producerer vi en del private label og "no name" produkter (neutral bagsidetryk) til vores mange grossister rundt om i verden

Vi leverer ligeledes specialproduktioner worldwide - eksempelvis til neglefileindustrien i USA, Europa og Asien

Om Dragon

Dragon A/S er Danmarks eneste producent af fleksible slibematerialer. Siden 1890 har fabrikken produceret slibematerialer i Danmark. De første mange år i København og siden 1975 i de nuværende lokaler i Maribo - tæt på grænsen til Tyskland og motorvejen til København. Udover et mindre standardsortiment afsættes størsteparten af vores produktion som kundespecifikke produkter - ofte i standarddimensioner. Vi har mange års erfaring på eksportmarkederne, der for tiden udgør ca. 90% af vores afsætning. Vores maskinpark er tidsvarende og fleksibel, hvilket gør det muligt at omstille med meget kort varsel. Således kan der, også på grund af vores store råvarelager, produceres specialopgaver, med meget kort leveringstid.

Hvorfor har Dragon en guldsmed som symbol?

Allerede i 1949 havde virksomheden en fremsynet ledelse, som så muligheder for at afsætte produkter uden for landets grænser. I den forbindelse besluttede man at finde frem til et logo - et symbol, som kunne genkendes af mennesker verden over. Og valget faldt på et smukt og yndefuldt insekt - guldsmeden - som lever i alle verdensdele. Også virksomhedens nuværende navn stammer fra dette insekt, idet en guldsmed på engelsk kaldes en dragonfly.
Logoet er formgivet af den anerkendte, industrielle designer Henning Seidelin (1904-1987).Siden da har guldsmeden været tæt forbundet med danskproducerede slibematerialer fra Dragon.

guldsmed-smykke-til-dr-margrethe

Ved dronning Margrethes besøg på Dragon fabrikken i 1977 fik hun overrakt en specielt fremstillet broche af guldsmeden, som altid har været Dragons varemærke. Guldsmeden symboliserer fleksibilitet, beslutsomhed, evnen til at tilpasse sig i ethvert klima og bliver let genkendt overalt i verden. Droningen bærer ofte Guldsmeden ved officielle arrangementer, så selve smykket har også været rundt i mange verdensdele.

kongeligt-besoeg